Hvad er Vellev Aktivitetspark?


Lige fra projektets start lagde vi os fast på, at vi ville skabe et aktivitetsområde, der overholder alle regler for legepladser. Legepladsdelen skal laves i naturmaterialer, så Vellev Aktivitetspark kan blive et samlingspunkt for børn, unge og familier de næste mange år ud i fremtiden.

Det gør Vellev Aktivitetspark til et meget ambitiøst og dyrt projekt.


Vi har gjort forarbejdet ordentligt
Vi har ligeledes fra projektets start haft professionelle leverandører af legepladser samt skateparkfirmaer inde over vores store projekt. Det har vi blandt andet gjort for at sikre, at vi kan få produktgaranti i op til 20 år – og at sikkerheden omkring børnene vil være i top, så aktivitetsområdet kan blive godkendt. 


Finansieringen
At vi stiller så høje krav til den færdige aktivitetspark gør, at dette projekt har et samlet budget på 1.166.798,-.

 


Er projektet realistisk?
Absolut! Lignende projekter i samme prislag og med samme, høje ambitionsniveau, er allerede blevet gennemført. Det er kun beløbet, vi får samlet ind, som sætter sin begrænsning for størrelsen og aktiviteterne af Vellev Aktivitetspark.

Allerede i den korte periode, vi har søgt fonde, har vi modtaget rigtigt mange donationer og tilsagn om donationer. Med den enorme opbakning er vi blevet endnu mere positive omkring at kunne opnå vores drømmemål med aktivitetsparken.


Arbejdsgruppen
I Arbejdsgruppen har vi et rigtigt solidt drive. Vi har den benhårde vilje, som andre frivillige også kan nikke genkendende til – for vi kæmper for at skabe noget godt!

Det er klart, at vi bruger rigtigt mange timer med møder, med ansøgninger og med strategien omkring Vellev Aktivitetspark. Men vores fælles ambition og drøm om at kunne bidrage til udviklingen af landsbyen samt til at kunne fastholde børn og unge mennesker i byen gør, at vi fortsætter arbejdet.

 


Og hvad er status så?
10. november 2017 har vi allerede via flot hjælp fra nær og fjern opnået donationer på næsten 700.000 kroner. Det betyder, at vi er langt over halvvejs mod vores drømme-aktivitetspark – og det er gået meget stærkere end vi havde turde håbe på.


Har Vellev Aktivitetspark brug for din hjælp?
Ja, tak! Vi kan bruge enhver hjælp, vi kan få, så hvis du har lyst til at støtte Vellev Aktivitetspark, så læs med her.

Vi tager imod alle forslag til, hvordan vi kan indsamle endnu flere midler, så vi kan nå i mål. Hvis du kommer med en idé til en aktivitet eller lignende, så finder vi ud af, hvordan vi rent praktisk får det ført ud i livet.

Kender du steder, hvor vi kan søge støtte til projektet, så vil vi naturligvis gerne høre om disse. Kontakt os gerne på info@vellevaktivitetspark.dk.

Har du lyst til selv at støtte økonomisk, kan du indbetale et beløb til vores kontonummer: 9283 327808. Vi vil meget gerne kreditere dig for din støtte her på siden og i vores Facebookgruppe Vellev Aktivitetspark. Hvis du ikke skulle ønske dette, så sig endelig til.

På forhånd tak!


På vegne af Arbejdsgruppen bag Vellev Aktivitetspark,

Dennis Abildgaard Sørensen